Sorø Handel og Service investerede for et par år siden i 12 fine julehuse, som skal skabe hyggelig julestemning på Torvet i december måned. Sorø Juleby var for første gang en realitet i 2019, men måtte vige for coronarestriktioner i 2020. Vi håber naturligvis på at julehygge på Torvet igen i år med de fine julehuse.
Vi har dog en meget stor udfordring, da vi mangler et sted at opbevare julehusene. Sorø Kommune kan desværre ikke hjælpe med indendørs opbevaring, så pt ligger julehusene skilt ad på paller udendørs lettere tildækket med presenninger. Det har de naturligvis ikke godt af, og vi frygter, at de bliver skæve og ødelagt i vejr og vind.
Vi har brug for ca. 50 kmv hal e.l., hvor vi kan opbevare julehusene. De fylder seks paller på ca. 6 kvm pr. stk. plus en enkelt mindre palle. Julehusene er ret tunge, så de skal transporteres med palleløfter, så vi har brug for en port, der er stor nok til at rumme en palleløfter med en palle på 6 kvm. Det vil være ekstra luksus, hvis der er plads til, at vi kan samle et julehus af gangen og reparere og nummerere dem.
Foreningen sørger naturligvis selv for transport til og fra hallen, og vi betaler gerne leje af hallen.
Har I mon sådan en hal, lade e.l., eller kender I en, der har? Det vil være en kæmpe hjælp for byen og være med til at sikre Sorø Juleby fremover (vi risikerer at skulle skille os af med dem, hvis vi ikke finder en løsning).
Sådan ser de ud, samlet og på paller: