ØNSKESEDLEN

I forsøg på at skabe lidt julestemning og holde julehandlen i byen, har Sorø Handel & Service i avisen lavet en Sorø Ønskeseddel med det formål at få soranerne til at ønske sig julegaver fra de lokale butikker.

Idéen er, at soranerne kan klippe ønskesedlen ud af avisen eller hente et print i en af butikkerne, og så kan de gå rundt i byens butikker og finde gode juleønsker, som de så kan skrive på ønskesedlen.

Ønskesedlen kan de så aflevere til familiemedlemmer og venner, som så forhåbentlig køber julegaverne lokalt.

Derudover opfylder SOHS tre juleønsker, hvis soranerne afleverer konkurrence-kuponen på ønskesedlen til en af foreningens butikker senest den 15. december. I skal blot indsamle kuponerne og aflevere dem til Katrine i INbetween senest den 17. december.

Sorø Avis har printet en stak ønskesedler til de butikker, der ikke selv kan printe til kunderne. De kan hentes i INbetween.

Med venlig hilsen
SOHS Aktivitetsudvalg