Halloween 2021 fredag den 29/10

I år er Halloween-arrangementet tilbage, og byen kan atter blive fyldt med masser af udklædte børn og voksne. Vi håber, at I vil være med til at gøre aftenen til den (u)hyggelige begivenhed, den var før coronanedlukningen.

SOHS sørger for spændende aktiviteter i gaden. Vi hjælper med banner til vinduerne med diverse Halloween figurer. Bannere skal bestilles senest lørdag den 9. oktober på mail til skjoldandersen@hotmail.com eller send en sms på 25118358 (Susanne).

I samarbejde med ”Team AS fodbold U15 drenge” har I mulighed for at bestille græskar til udsmykning. Sidste frist for bestilling er lørdag den 16. oktober på mail oldgaard80@gmail.com eller send en sms på 25110798 (Tanja Larsen).

Sorø Avis udarbejder stempelkort med logoer fra de butikker, som ønsker at deltage. Stempelkortet bruges af børnene i tidsrummet 16-21 til ”slik og ballade” i butikkerne.